Myten om verdens lykkeligste land

Danmark bliver år efter år kåret som verdens lykkeligste land, men er det virkeligt sandt?

I marts 2016 kårede United Nations (FN) Sustainable Development Solutions Network igen Danmark som verdens lykkeligste land. Men er det nu også sandt? For det første er lykke og glæde jo et relativt subjektivt begreb. Nuvel, FN har fundet en metode til at måle det, men i denne artikel, vil jeg tillade mig at stille spørgsmålstegn ved sandheden bag kåringen.

I Danmark har vi ytringsfrihed, høje lønninger (også dermed økonomisk frihed), kriminaliteten er relativt lav, det er trygt at gå på gaden om natten, et lavt niveau af korruption, en velfærdsstat som holder hånden under os, vi kan få dagpenge fra a-kasser, vi kan få hjælp hvis vi bliver syge og vi har et velfungerende demokrati. Samt en masse andre gode ting. Udadtil lyder det som et drømmesamfund hvor alting fungerer.

Men er danskerne lykkelige, når de går i seng om natten?

Vi stræber efter det perfekte liv, med den perfekte familie, den perfekte krop og det perfekte job, som kan købe os alt det vi ønsker os. Danmark er et “optimeringssamfund”, hvor alting skal gøres hurtigere og bedre i morgen, end det blev gjort i går. Vi presser hele tiden os selv og hinanden til at blive dygtigere, hurtigere og klogere. Dette har selvfølgelig drevet samfundet frem til der hvor vi er i dag, men på hvilken bekostning?

I kølvandet på det hurtige optimeringssamfund, hvor alting skal være helt perfekt, er kommet livsstilssygdomme og rodløsheden. Stress, depression og skilsmisser er symptomer på noget betændt i et udadtil perfekt samfund, men hvor menneskene inden i, ikke kan følge med. Forandringer sker for hurtigt og vi har for mange tilbud, som at forlade det “gamle” for at finde noget nyt og bedre. Skilsmisse er normen i Danmark, vi downloader bare en app og finder en ny kæreste, hvis der er de mindste gnister i forholdet.

Har vi overhovedet nogen traditioner?

Traditioner giver tilhørsforhold og ro. For mange og for mange hurtige forandringer stresser. Bevist eller ubevist. I min optik har vi i Danmark smidt alle traditioner ud af vinduet, i en konstant jagt på noget nyt og bedre. Det gør os rodløse.

Jo jo, vi holder jul og nogle har lidt påsketraditioner. Men sammenlignet med andre lande, eksempelvis i Sydeuropa har vi stort set ingen traditioner tilbage. Er man fortaler for traditioner i Danmark, er man bare en “gammel nisse”, som ikke kan følge med udviklingen og desperat holder fast i noget gammel. Det bliver jeg sikkert også beskyldt for at være efter denne artikel, men i min optik bør tradition og fornyelse går hånd i hånd.

Jeg tillader mig derfor at betvivle (stærkt), at vi er verdens lykkeligste folkefærd. Især fordi vores mangeårige velstand blot har affødt en masse livsstilssygdomme. Vi er blevet rige ja, men vi arbejder også mere end nogensinde og stress trænger sig på alle steder. Er det pengene værd at være syg? Et spørgsmål, som mange måske stiller sig selv, men fordi toget kører så hurtigt som det gør, ja så kan alle ikke bare springe af. Vores faste udgifter er høje, forventningerne fra arbejdspladsen store og vi vores børn skal også have et godt liv med alle muligheder. Sådan har mange mennesker låst sig selv fast i et liv, hvor de ikke sige fra, men blot må forsøge at følge med, arbejde hård og længe, tjene penge til at opretholde det “perfekte” liv, indtil de knækker.

Man kan håbe der en dag opstart en ægte og velfunderet modkultur, imod det hurtige “quick fix” i enhver sammenhæng, men med bund i virkeligheden og på et niveau hvor vi kan følge med og reelt være lykkelige.