Oman – en oase i Arabien

15. april 2017

Kender du Oman? Det er en sultan stat, der holder fast i deres gamle traditioner. Godt krydret med moderne bekvemmeligheder. Her kan du f.eks. sove under stjernehimlen i ørkenen. Se havskildpadderne lægge æg på stranden i ly af nattens mørke. Eller vandre ud af de udtørrede flodlejer og finde ægte oaser.

Af Henriette Krog-Andersen

Vi var der i marts, og blev virkelig fascineret af dette land.

Vi havde fået anbefalet, at hvis vi ville opleve noget af det ægte Arabien, uden skyskrabere og masseturisme, så var Oman et godt sted at tage hen. Og vi kunne ikke være mere enige. Vi oplevede mange autentiske ting, og et land fuld af rare, tolerante mennesker, som var glade for turister. Her er der ikke alt muligt med dresscode. Klæder man sig bare anstændigt (tøj over knæ, skuldre og ikke nedringet), så kan du stort set gøre, som du vil.

Vi lejede en firhjulstrækker og kørte selv rundt. Det er et nemt land at rejse i, med fine veje og skilte på engelsk. Man skal bare lige holde øje med kamelerne, der går i vejkanten og godt kan komme til at gå ud på vejen. Men politiet bruger heldigvis en del af deres tid på at få kamelerne væk fra vejen.

Først boede vi i Muscat, som er Omans hovedstad. Her brugte vi et par dage på at vænne os til livets gang i Oman. Vi besøgte sultanens store ny moske og en Souq – deres marked. Vi nød selvfølgelig også varmen. Her i marts var der 28 grader – det syntes vi var dejligt. Omanerne kalder det vinter, for om sommeren er der 40 grader. Det er ikke usædvanligt at nå 50 grader i Oman.

Fra Muscat kørte vi rundt i landet. Jeg vil gerne fortælle dig om vores højdepunkter på turen;


I Oman snakker man om kameler, men det er egentlig dromedarer.

Ørkenen; Det var en oplevelse at køre sin egen bil ud i ørkenen. Vi kørte til en camp, hvor vi overnattede i et forholdsvis luksuriøst telt. Vi kravlede op ad sand dunes’ne (”sandbjerge”) og så solnedgangen heroppe fra. Vores børn på 4 og 6 år elskede at være og lege i denne kæmpe store sandkasse. Desværre var vi der, mens der var fuldmåne. Så vi fik ikke så mange stjerne at se.

Ras al Jinz turtle reserve; Vi boede også i en camp i et skildpadde reservat. Her tjente de nogle penge på turister, som de så kunne bruge til at hjælpe havskildpadderne. Og det var virkelig en oplevelse at være her. Om aftenen gik vi med en guide ned på stranden og så en havskildpadde lægge æg. Det var fascinerede at se denne store skildpaddes arbejde med at grave et stort hul, lægge æg, dække hullet til igen og så lave et snydehul ved siden af, for at narre fjenden (ræven). Det har vores børn snakket meget om efter at vi er kommet hjem.


Indgangen til kløften i Wadi Shab

Wadi Shab; Den sidste og allerstørste oplevelse jeg vil fortælle om, er en gå/svømme tur, vi var på i Wadi Shab. En Wadi er et udtørret flodleje. Når det regner, kommer der masser af vand, men ellers er der tørt. Men det at der kommer vand en gang imellem, betyder, at der vokser palmer og andre grønne planter her, modsat de fleste andre steder i Oman, som bare er tørt og goldt. Så man føler virkelig, at man går ind i en oase, når man kommer her.

Vi havde valgt at tage til Wadi Shab. Først gik vi 1,5 time ind gennem en kløft. Nogen steder på brede stier. Andre steder var stien så smal, at du kun kunne gå én ad gangen. På den ene side havde du en klippevæg, og på den anden side gik det mange meter nedad. Her var det godt nok om at få børnene til at forstå, at de ikke skulle lege, men koncentrere sig om at holde balancen. Endnu andre steder krydsede vi små vandløb.

Til sidst nåede vi frem til, hvor en flod startede. Her gav vi børnene badevinger på, og så svømmede vi ellers af sted, for vores tur var ikke færdig endnu. Landskabet skiftede hele tiden lidt. Nogle gange kunne vi voksne ikke bunde. Andre steder var der kun 10-20 cm vand, så vi kunne gå igennem det. Til sidst nåede vi frem til en lille bitte passage mellem 2 klippevægge. Her var der i et par meter, præcis kun var plads til et hoved i bredden. Under os var der vand. Så vi måtte hive os igennem ved hjælp af klipperne. Man kunne ikke svømme her. Efter denne passage kom vi til vores mål; en flot grotte med vandfald og endda også lidt drypsten.

Det var en kæmpe oplevelse. Det var virkelig flot! Men også lidt vildt. I dagene efter spurgte jeg flere gange min mand: ”Gjorde vi virkelig det? Med 2 små børn”.

Oman har virkelig meget at byde på. Og jeg har langt fra beskrevet hele vores rejse. Vil du læse mere om, hvad vi lavede i Oman, kan du læse med på vores rejseblog ”En familie der rejser – i Oman”.

Jeg håber, at jeg har givet dig lyst til at opleve dette dejlige land. For Oman er virkelig et godt sted til en familieferie.