Turistfejl som casino dealere ser hver dag

af | 1. november 2024

Der er nogle steder som Las Vegas eller Macau der er kendt som spillemekkaer, hvor folk kommer for at dykke ned i casinoernes glitrende verden.

Men mange andre steder i verden kan også prale af fantastiske casinoer, og naturligvis vælger turister ofte at inkludere de lokale casinoer i deres program, når de besøger disse steder. Men selvom de måske føler sig som James Bond ved pokerbordet, indser de fleste turister ikke, at de snarere fremstår som stjerner i en slapstick-komedie for de erfarne casino-dealere.

Fra morsomme misforståelser af spillets regler til de uundgåelige “Jeg er normalt heldig, jeg sværger!”-monologer, oplever dealerne det hele og kæmper ofte for at holde masken.

Lad os se nærmere på 7 af de mest almindelige fejl, som turister begår i casinoer.

1. Vær påpasselig med din telefon

Selvfølgelig må du gerne ringe og skrive til familie og venner når du færdes rundt på casinoet, men der er en generel kotyme der hedder sig, at du ikke sidder ved telefonen ved casino bordene, og at du ikke tager billeder. Der kan være berømtheder og high-rollers der ikke har lyst til at være i baggrunden af dit instagram-selfie, og det bør man respektere.

2. Hav penge med!

Det kan lyde banalt, men sørg for at du har nok penge med, og lad være med at brokke dig over priserne, og lad for guds skyld være med at forsøge at slå en handel af når du veksler om til jetoner – hvis du leder efter et casino med bonusser uden indbetaling, finder du masser af dem online – men forvent ikke at få foræret bonusser uden at du selv behøver indbetale noget, når du tager på dit lokale fysiske casino.

3. Hold igen med sprutten

Man bør generelt set ikke drikke mere end man kan holde til, uanset hvor man er. Men på casinoer er det mere relevant end mange andre steder. Selvom der er liv, vil du lægge mærke til, at det er en mere elegant form for fest. Lad være med at sidde stangstiv ved pokerbordene, for du vil sikkert hurtigt blive bedt om at gå. Det er i øvrigt også en rigtig dårlig idé at kombinere gambling med alkohol, da du hurtigt kan risikere at miste mange penge.

4. Lær de basale regler

Selvom det ikke forventes at alle nye spillere er eksperter, er det alligevel god kutyme at lære spillene at kende før du sætter dig ved bordene. Du bør ikke regne med at dealeren giver dig et kursus – det er dit eget ansvar at du ved hvad du laver. Og lad være med at betvivle dealerens evner, med “sådan plejer reglerne ikke at være når jeg spiller”. Dealerne ved hvad de gør, og det er dit ansvar at lære reglerne ved det pågældende bord.

5. Respekter andre spillere

Det kan lyde åbenlyst, men alligevel er der gang på gang spillere der overtræder grænserne for hvad der er acceptabelt. Casino spil ses af mange som værende en form for “gentleman sport”, og det forventes at du opfører dig som det. Lad være med at hovere når du vinder, og lad være med at være en dårlig taber. Det er ofte også en god idé at holde dine meninger for dig selv, og lade være med at kommentere på andre spilleres overtro. Særligt ved roulette og craps bordene!

6. Bordene er til spil – ikke dine sager

Dealere skal nærmest på timebasis bede folk om ikke at sætte deres ting på bordene. Bordene er designet til et specifikt spil, og det er dealerens “arbejdsplads”. Lad være med at sætte tasker på bordet, eller lægge din telefon på dugen (som vi blev enige om lige før, bør den alligevel være i lommen). Og hvis der mangler en kopholder på bordet, så er det ikke en fejl – casinoet ønsker ikke din drink i nærheden af bordet, så lad være med at stille den der.

7. Drikkepenge er (meget) velkomne

I Danmark og resten af Skandinavien er vi generelt set ikke så vant til at give drikkepenge. Nogle af os gør det måske når vi er på restaurant, men vi giver sjældent drikkepenge, når vi bare køber en kop kaffe eller en hotdog. Denne mentalitet støder måske ikke størstedelen af de folk vi møder, men på casinoerne er der helt klart en uskreven regel om drikkepenge. Dealeren bør ses som værende en del af “teamet” (ja – også selvom du måske har tabt). Hvis du taber er det ikke så nødvendigt med drikkepenge, men hvis du vinder en stor gevinst bør du spytte lidt ekstra i puljen.

Hvis du følger disse syv trin næste gang du tager på casino, kan du være sikker på at du, personalet, og alle andre spillere kan arbejde sammen og rent faktisk sikre at alle får en god og respektabel aften.