Koh Lanta er en perle, og hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med den skønne ø, så vil vi anbefale at næste tur til Thailand går til denne pragtfulde ø. Øen ligger ikke langt fra en større lufthavn og selvom øen er velbesøgt, så den er på ingen måde overrendt.
Kom ned i tempo og nyd den rolige atmosfære, på den dejlige ferieø. Lige meget om du er til luksus eller budget, så vil der være mange gode muligheder på Koh Lanta. På øen kommer du tæt på lokallivet samtidigt med, at alle de vigtigste fornødenheder er lige udenfor din hoteldør.
Praktisk information
Skønne Koh Lanta er en del af Krabi-regionen i Sydthailand og kun ca. 2 timers kørsel fra Krabi lufthavn, hvor man kan flyve direkte til, fra København. Øens højsæson er fra oktober til maj, hvor kun meget få regnskyl vil forefinde. Ligesom resten af Thailand benytter man Thai Bath, og disse har du mulighed for at veksle i danske banker inden ferien.
For at rejse til Thailand skal man have en række vacciner, men det er heldigvis hurtigt overstået og koster ikke en bondegård. Kontakt din egen læge en måned inden afrejse for, at få styr på dine vaccinationer.
Hvad kan man opleve på Koh Lanta?
Koh Lanta er en stille og fredelig ø og derfor er der hverken vandland, zoologisk have eller lignende som på andre populære destinationer i Thailand. Men det betyder på ingen måde, at der ikke er mange andre interessante ting at foretage sig på øen. På selve øen finder man både en dejlig og fredsfyldt nationalpark, med fritlevende drillesyge aber og andre interessante dyr som slanger og varaner. Derudover har øen mange dejlige og fredsfyldte strande, smuk natur, hyggelige landsbyer og mulighed for at se slangeshows og ride på elefanter. Øen er perfekt til at leje en scooter og tage på opdagelse!
Hvis man tilbringer lang tid på Koh Lanta, anbefales det også at se de omkring liggende øer. Der er mange af slagsen og der er gode muligheder for dagsudflugter, f.eks. med snorkling omkring Koh Ngai eller Koh Rok eller et besøg i den berømte Emerald Cave på Koh Mok. Hvis man ønsker et rigtigt ø eventyr på en af disse små øer, kan en overnatning også nemt arrangeres.
Hvorfor vælge Koh Lanta fremfor f.eks. Phuket?
Phuket er for mange det ultimative rejsemål, når rejsen til Thailand skal arrangeres. Og selvom øen er dejlig, så er den desværre også overendt af turister en stor del af året. Selvom Koh Lanta ikke har helt så mange muligheder, som sin storebror Phuket, så er øen helt fantastisk.
På Koh Lanta finder man den thailandske charme, og man møder mange smil på sin vej. På grund af øens størrelse føler du virkelig du lærer den at kende, også selvom du kun skulle tilbringe en uge der. Hvis du drømmer om dejlige rene sandstrande, lunt havvand, ro og hygge så er Koh Lanta det helt rette match.
Læs også: Rejseguide til Koh Lanta i Thailand: Alt hvad du skal vide om den afslappede ø.