Hvor mange lande er der i verden? (opdateret i 2024)

Indhold

• FN: 195 anerkendte lande
• Hvordan bliver et land anerkendt?
• Taiwan og Kosovo – To geopolitiske brændpunkter
• Andre organisationers anerkendte lande/territorier
• IOC: 206 lande/territorier
• FIFA: 211 lande/territorier
• ISO: 249 lande/territorier
• Komplette lister over anerkendte lande/territorier
• Officielle kilder

Hvordan bliver et land anerkendt?

Anerkendelse af et land er en kompleks proces, der involverer både politiske og juridiske aspekter. Her er de grundlæggende principper:

1. Selvstændighed: Et land skal demonstrere, at det er selvstændigt og suverænt, hvilket betyder, at det ikke er underlagt nogen anden stats kontrol eller indflydelse.
2. Defineret territorium: Et land skal have et klart defineret og anerkendt territorium. Grænserne behøver ikke nødvendigvis at være uændrede eller ubestridte, men der skal være en generel forståelse af landets geografiske omfang.
3. Permanent befolkning: Der skal være en permanent befolkning, der bor i landet.
4. Regering: Et af de afgørende kriterier for at et land anerkendes er dets evne til at indgå i diplomatiske og internationale relationer. Der skal være en regering, der effektivt styrer landet og dets territorium. Denne regering skal være i stand til at interagere med andre nationer og deltage i internationale forhold.
5. Anerkendelse af andre stater: Anerkendelse fra andre suveræne stater er ofte afgørende. Dette kan ske bilateralt (mellem to stater) eller multilateralt (gennem internationale organisationer som FN.
6. Overholdelse af internationale love og normer: Respekt for international ret og deltagelse i internationale organisationer og aftaler betragtes også som vigtige faktorer.

Det er vigtigt at bemærke, at disse kriterier ikke altid er faste, og der er tilfælde, hvor entiteter, der opfylder alle ovenstående kriterier, ikke universelt anerkendes som selvstændige lande. Eksempler herpå inkluderer Taiwan og Kosovo, som opfylder mange af disse kriterier, men ikke er universelt anerkendt som suveræne stater.

Taiwan og Kosovo – To geopolitiske brændpunkter

Taiwan og Kosovo er ikke universelt anerkendt som suveræne stater af flere grunde, der hovedsageligt stammer fra globale politiske dynamikker, historiske konflikter og de internationale magters indflydelse på verdensordenen. I dette afsnit kigger vi nærmere på de to staters specifikke omstændigheder.

Taiwan

Et-Kina-politikken: Kernen i den manglende anerkendelse af Taiwan er Folkerepublikken Kinas Et-Kina-politik. Ifølge denne politik er der kun ét Kina, og Taiwan er en del af dette land. Mange lande, inklusivt FN, anerkender ikke Taiwan som en selvstændig nation for ikke at skade diplomatiske forbindelser med Kina, som er en større økonomisk og politisk magt.

Historisk baggrund: Efter Kinas borgerkrig i 1949 flygtede nationalistregeringen (Kuomintang) til Taiwan. Siden da har Taiwan og Kina eksisteret som separate politiske enheder, men Kina insisterer på, at Taiwan er en del af sit territorium.

Internationale Relationer: Selv om Taiwan har sin egen regering, valuta og uafhængige politiske system, har landets internationale anerkendelse været begrænset på grund af Kinas indflydelse og den udbredte accept af Et-Kina-politikken.

Kinas militære aktivitet: Kina har øget sin militære tilstedeværelse omkring Taiwan, herunder regelmæssige flyvninger nær øen, især langs den medianlinje, der adskiller Taiwan fra Kina. Dette skaber en forhøjet risiko for utilsigtede sammenstød mellem kinesiske og taiwanesiske militærstyrker. Den største indtrængen indtil videre skete efter Joe Biden underskrev National Defense Authorization Act for 2024, som tillod militær støtte til Taiwan​​.

USAs Indflydelse: USA’s holdning over for Kina er en faktor i spændingerne. USA anerkender ikke Taiwan som en selvstændig stat, men har alligevel en betydelig og kompleks forbindelse med Taiwan. Denne relation er baseret på en kombination af økonomisk, politisk og militær støtte, samt en fælles interesse i at opretholde stabilitet i Asien og Stillehavsregionen.

Selvom USA formelt følger Et-Kina-politikken, har USA’s forhold til Taiwan udviklet sig markant over tid. Dette har inkluderet øget militær støtte og våbensalg, samt diplomatiske og handelsmæssige relationer. Desuden har der været et øget antal højtstående amerikanske besøg i Taiwan, hvilket er et tegn på en dybere forbindelse mellem USA og Taiwan, selvom det ikke formelt indebærer en anerkendelse af Taiwans suverænitet.

Kort sagt, USA’s forhold til Taiwan er præget af en balancegang, hvor USA støtter Taiwan økonomisk og militært, samtidig med at det formelt opretholder Et-Kina-politikken, hvilket afspejler de komplekse geopolitiske realiteter i regionen.

Kosovo

Serbiens modstand: Kosovo erklærede uafhængighed fra Serbien i 2008, men Serbien betragter stadig Kosovo som en del af sit territorium. Serbiens allierede, herunder Rusland og Kina, anerkender ikke Kosovos uafhængighed.

Regionale og internationale spændinger: Kosovos uafhængighedserklæring kom efter en længere periode med konflikt og etnisk spænding i regionen. Den manglende enighed blandt internationale aktører om legitimiteten af denne uafhængighedserklæring har ført til en opdelt anerkendelse.

FN og EU’s Stilling: Kosovo er ikke medlem af FN, hovedsageligt på grund af Ruslands vetomagt i Sikkerhedsrådet. Men EU-landene er også delt i deres anerkendelse af Kosovo. Cypern, Grækenland, Spanien, Rumænien og Slovakiet har afvist Kosovos selvstændighedserklæring, hvilket yderligere komplicerer dets internationale status.

Andre organisationers anerkendte lande/territorier

Mens FN’s liste af 195 lande (193 medlemsstater plus 2 observatørstater) ofte betragtes som standardreferencen for antallet af suveræne stater, kan antallet af “lande” variere baseret på den specifikke kontekst og definition anvendt af forskellige organisationer. I dette afsnit gennemgår vi de tre mest anerkendte alternative lister over lande/territorier.

Den Internationale Olympiske Komité: 206 lande/territorier

Ifølge Den Internationale Olympiske Komité (IOC) er der 206 nationale olympiske komitéer (NOC’er) inden for den olympiske bevægelse. Dette antal repræsenterer de lande og regioner, der deltager i de olympiske lege. Antallet af NOC’er er således større end antallet af FN-anerkendte lande, da det også inkluderer nogle territorier og regioner, der ikke er anerkendt som selvstændige nationer af FN. Følgende 13 lande/territorier er medlem af IOC men ikke FN:

• Amerikansk Samoa
• Aruba
• Bermuda
• Caymanøerne
• Cookøerne
• De Amerikanske Jomfruøer
• De Britiske Jomfruøer
• Guam
• Hongkong
• Kinesisk Taipei (Taiwan)
• Kosovo
• Palæstina
• Puerto Rico

FIFA: 211 lande/territorier

FIFA (Fédération Internationale de Football Association), anerkender 211 medlemsassociationer. Dette antal er større end antallet af FN-anerkendte lande og omfatter både suveræne nationer og visse afhængige territorier eller regioner, som har deres egen fodboldorganisation og deltager selvstændigt i FIFA-turneringer. Disse medlemsassociationer repræsenterer lande og territorier fra hele verden, der deltager i internationale fodboldkonkurrencer. Følgende 26 lande/territorier er medlem af FIFA men ikke FN:

• Amerikansk Samoa
• Anguilla
• Aruba
• Bermuda
• Caymanøerne
• Cookøerne
• Curaçao
• De Amerikanske Jomfruøer
• De Britiske Jomfruøer
• England
• Færøerne
• Gibraltar
• Guam
• Hongkong
• Kinesisk Taipei
• Kosovo
• Macao
• Montserrat
• Nordirland
• Ny Kaledonien
• Palæstina
• Puerto Rico
• Skotland
• Tahiti
• Turks- og Caicosøerne
• Wales

Bemærk at England, Skotland, Wales og Nordirland er anerkendt af FN under den samlede betegnelse Storbritannien.

Derudover er følgende otte lande anerkendte af FN, men de er ikke medlemmer af FIFA:

• Kiribati
• Marshalløerne
• Mikronesien
• Monaco
• Nauru
• Palau
• Storbritannien (England, Skotland, Wales og Nordirland er separate medlemmer af FIFA)
• Tuvalu

ISO 3166-standarden: 249 lande/territorier

ISO 3166-standarden, som vedligeholdes af Den Internationale Organisation for Standardisering (ISO), omfatter 249 lande. Denne liste inkluderer både suveræne stater og afhængige territorier. ISO’s definition af “lande” er mere inklusiv end FN’s liste, da den omfatter flere territorier, der ikke nødvendigvis anerkendes som uafhængige nationer af FN. ISO 3166 bruges ofte til at definere landekoder i forskellige internationale sammenhænge, såsom domænenavne på internettet.

ISO 3166-standarden inkluderer territorier, som ikke er anerkendt som selvstændige lande af FN. Disse territorier er inkluderet på ISO’s liste på grund af deres unikke politiske og administrative status, selvom de ikke nødvendigvis betragtes som selvstændige lande i FN’s system. Disse inkluderer blandt andet:

• Territorier under suverænitet af en anden stat: Som eksempelvis Grønland (under Danmark), Falklandsøerne (under Storbritannien) og Fransk Polynesien (under Frankrig).
• Særlige administrative regioner: Som Hongkong og Macau, der begge er en del af Kina.
• Andre territorier uden fuld international anerkendelse: Som Taiwan, som er opført som “Taiwan, Province of China” på ISO-listen, men som er en selvstyrende enhed med begrænset international anerkendelse som en suveræn stat.

Herunder kan du se den fulde liste over lande og terretorier som indgår på ISO-listen, samt hvem der har den højeste myndighed over området.

Komplette lister over anerkendte lande/territorier

Nederunder kan du se de komplette lister over lande/territorier fra FN, FIFA og IOC. Listerne er opdateret i 2024.

Udover de ovenstående lister fra FN, IOC, FIFA og ISO, er der ikke mange andre bredt anerkendte, officielle lister over verdens lande. De fleste internationale organisationer, der kræver en opdeling af verden i lande og territorier, vil typisk tilpasse deres lister baseret på FN’s anerkendelser eller ISO’s landekoder. Det er dog vigtigt at bemærke, at definitionen af “land” kan variere afhængigt af konteksten og den specifikke organisationens behov og kriterier.

Officielle Kilder

FN: un.org/member-states
IOC: olympics.com/national-olympic-committees
FIFA: fifa.com/associations
ISO: iso.org/iso-3166-country-codes