Santorini, officielt benævnt Thira, er en græsk ø beliggende i det sydlige Ægæiske Hav og udgør den sydligste del af øgruppen Kykladerne.
Øen har et areal på cirka 73 kvadratkilometer og en fast befolkning på omkring 15.500 indbyggere ifølge den seneste folketælling. Den nuværende halvmåneformede geografi er resultatet af et massivt vulkanudbrud (det minoiske udbrud), der fandt sted omkring år 1600 f.Kr. Dette udbrud fik øens centrum til at kollapse og skabte den undersøiske caldera, som i dag måler cirka 12 gange 7 kilometer, med en vanddybde på op til 400 meter. Øens økonomi er i dag primært drevet af turisme samt en specialiseret landbrugssektor fokuseret på vin- og tomatproduktion.
Rejseguide
Sådan kommer du til Santorini
Overnatning på Santorini
Strande
Historiske seværdigheder
Lokal gastronomi
Klima og bedste rejsetidspunkt
Praktiske informationer
Kort: Her ligger Santorini
Sådan kommer du til Santorini
Infrastrukturen til og fra Santorini er veludbygget og baserer sig primært på færgedrift og luftfart.
Med færge
Den primære maritime forbindelse til Santorini udgår fra det græske fastland. Rejsen med færge fra Piræus til Santorini er den primære rute for både passagerer og forsyninger. Færgerne sejler over Det Ægæiske Hav, og rejsetiden afhænger af fartøjstypen. De konventionelle bil- og passagerfærger tilbagelægger ruten på mellem 7 og 9 timer, mens katamaraner og højhastighedsfærger kan reducere sejltiden til cirka 4,5 til 5 timer.
Færgerne ankommer til Athinios Havn, som er øens dedikerede havn for passagerfærger. Athinios ligger for foden af stejle klipper, og al videre transport herfra foregår via en asfalteret vej med skarpe hårnålesving op til øens hovedvej. Fra havnen opererer det offentlige busselskab (KTEL) med ruter direkte til hovedbyen Fira (en tur på ca. 8 kilometer), ligesom der er taxaholdepladser og biludlejningsfirmaer til stede ved færgeankomster.
Med fly
Santorini International Airport (JTR) er beliggende på den østlige side af øen, nord for landsbyen Kamari og cirka 6 kilometer fra Fira. Den fungerer som både civil og militær lufthavn. Indenrigsflyvninger fra Athen (Eleftherios Venizelos) tager cirka 45 minutter og opererer hele året. I sommerhalvåret, fra maj til oktober, modtager lufthavnen desuden et stort antal direkte charter- og rutefly fra europæiske knudepunkter. Lufthavnen gennemgik en større renovering og udvidelse i 2021 for at kunne håndtere den stigende passagermængde.
Overnatning på Santorini
Indkvarteringsmulighederne på Santorini kan overordnet inddeles i tre geografiske zoner, der varierer i pris, arkitektur og terræn.
Caldera-siden (Vestkysten)
Byerne Fira, Firostefani, Imerovigli og Oia ligger på kanten af calderaen, i højder fra 200 til 300 meter over havets overflade. Dette område er karakteriseret ved den traditionelle kykladiske arkitektur med hvidkalkede kubiske huse. En særlig arkitektonisk funktion her er “yposkafa” – huse udhugget direkte i klippevæggens pimpsten.
Historisk set blev disse bygget af øens fattigere befolkning på grund af isoleringsevnen og de lave byggepriser, men i dag er størstedelen konverteret til luksussuiter og boutique-hoteller. Grundet den geografiske placering med udsigt over calderaen og solnedgangen er kvadratmeterpriserne og overnatningspriserne højest i denne zone.
Kystbyerne (Øst- og Sydkysten)
På den fladere, østlige side af øen findes byerne Kamari, Perissa og Perivolos. Her ligger hotellerne i gadeplan, hvilket gør området mere tilgængeligt end caldera-byernes stejle trapper. Indkvarteringen her består af større resort-hoteller, lejlighedskomplekser og traditionelle hoteller med direkte adgang til strandene. Prisniveauet er generelt lavere end på vestkysten, og infrastrukturen er tilpasset større mængder turister med brede strandpromenader.
Det centrale opland
De traditionelle landsbyer inde i landet, såsom Pyrgos, Megalochori og Emporio, tilbyder indkvartering i renoverede historiske bygninger og gårdhaver. Disse byer er bygget op omkring gamle venetianske fæstningsværker (kastelia). Dette område henvender sig til besøgende, der søger en base uden for de primære turistzoner, men kræver ofte brug af bil eller scooter for at nå øens andre faciliteter.
Strande
Santorinis strande adskiller sig markant fra de typiske græske strande på grund af øens vulkanske oprindelse. Sandet og stenene består af vulkanske mineraler som basalt, pimpsten og slagger. Vanddybden øges ofte meget hurtigt få meter fra kystlinjen.
- Kamari: Beliggende på den østlige kystlinje. Stranden er cirka 5 kilometer lang og består af sort, vulkansk sand og rullesten. Stranden har modtaget EUs Blå Flag for vandkvalitet og faciliteter. Den er fuldt organiseret med livreddere, parasoller og vandsportscentre.
- Perissa og Perivolos: Disse to strande udgør en sammenhængende kyststrækning på den sydøstlige side af øen, adskilt fra Kamari af bjerget Mesa Vouno. Sandet her er finkornet og sort. Bjerget skærmer området mod de nordlige sommervinde (Meltemi).
- Red Beach (Kokkini Paralia): Beliggende på sydkysten nær landsbyen Akrotiri. Stranden er kendt for sine stejle, jernrige røde klipper og det rødlige sand, som er dannet af pulveriseret vulkansk klippe. Adgang kræver en kort, men ujævn vandretur fra parkeringspladsen. På grund af risiko for jordskred er dele af stranden periodisk afspærret, og skilte advarer besøgende mod stenfald.
- Vlychada: Placeret på den sydlige kyst. Denne strand er karakteriseret ved høje klipper af pimpsten, som gennem århundreder er eroderet af vind og saltvand og har skabt et rillet, månelignende landskab. Her findes også øens primære lystbådehavn.
Historiske seværdigheder
Øens historie strækker sig over flere årtusinder, og der findes flere betydningsfulde arkæologiske udgravninger.
Akrotiri
Akrotiri er en minoisk bronzealderbosættelse, der blev fuldstændig begravet under aske og pimpsten under vulkanudbruddet i 1600 f.Kr. Den vulkanske aske fungerede som konserveringsmiddel, hvilket har bevaret bygninger i flere etager, dræningssystemer og avancerede freskoer i exceptionel stand. Arkæologiske udgravninger begyndte i 1967. I dag er hele udgravningsområdet dækket af en bioklimatisk tagkonstruktion, der beskytter ruinerne mod vind og vejr, og gangbroer tillader besøgende at bevæge sig gennem den antikke by.
Det antikke Thera
På toppen af det 396 meter høje bjerg Mesa Vouno ligger ruinerne af den doriske bosættelse, det antikke Thera. Byen var beboet fra det 9. århundrede f.Kr. frem til år 726 e.Kr. Udgravningerne omfatter hellenistiske butikker, romerske bade, byzantinske mure og helligdomme dedikeret til forskellige guddomme. Adgang foregår enten via en smal og stejl vej fra Kamari eller via vandrestier fra Perissa.
Vandreruten fra Fira til Oia
Der findes en markeret vandresti langs calderaens kant fra hovedbyen Fira i syd til Oia i nord. Ruten er cirka 10,5 kilometer lang og passerer gennem byerne Firostefani og Imerovigli. Terrænet varierer mellem asfalterede fortove, brostensbelagte stier og grusveje. Vandringen tager gennemsnitligt mellem 3 og 5 timer afhængigt af tempo og temperatur.
Vulkanen og de varme kilder
I midten af calderaen ligger to ubeboede øer dannet af størknet lava: Nea Kameni og Palea Kameni. Bådture fra både Fira og Athinios havn sejler dagligt til Nea Kameni, som er en aktiv vulkan, hvor besøgende kan gå på grusstier op til kraterkanten. Der forekommer svovldampe fra fumaroler i området. Ved den ældre ø, Palea Kameni, opvarmes havvandet i specifikke bugter af geotermisk aktivitet, hvilket skaber jern- og svovlholdige kilder med vandtemperaturer, der typisk ligger mellem 30 og 35 grader Celsius.
Lokal gastronomi
Den vulkanske jordbund (lokalt kaldet ‘aspa’) er porøs og rig på mineraler, men fattig på organisk materiale. Den absorberer fugt fra natteduften og tågen fra calderaen. Dette særlige mikroklima har resulteret i unikke, tørkeresistente afgrøder, der danner basis for den lokale gastronomi.
- Santorini-tomaten (Tomataki Santorinis): En specifik sort af cherrytomater, der har opnået BOB-status (Beskyttet Oprindelsesbetegnelse). De er små, har et tykt skind og et lavt vandindhold, men er meget koncentrerede i smagen. De bruges primært i den traditionelle ret ‘Tomatokeftedes’ (stegte tomatfrikadeller).
- Fava: Gule flækærter af planten Lathyrus clymenum, som har været dyrket på øen i over 3500 år. Ærterne koges til en puré, som serveres med løg, kapers og olivenolie. Også fava har BOB-status.
- Hvide auberginer: Øens auberginer er hvide og mangler den bitterhed, der ofte findes i de traditionelle lilla sorter. De optager mindre olie under stegning.
- Vinproduktion: Øen har en betydelig vinindustri, hovedsageligt baseret på den indfødte drue ‘Assyrtiko’. På grund af de kraftige vinde beskæres vinstokkene ikke opad, men flettes i en kurveform (kouloura) tæt ved jorden, hvor druerne gror inde i kurven beskyttet mod sol og vind. Øen producerer også ‘Vinsanto’, en sød dessertvin lavet på soltørrede druer.
Spisestederne på øen spænder fra fine dining-restauranter i Oia og Fira til traditionelle græske tavernaer og fiskerestauranter i havnebyerne Ammoudi og kystbyerne mod øst.
Klima
Santorini har et middelhavsklima præget af varme, tørre somre og milde, fugtigere vintre.
Sommer
Dette er øens højsæson. Den gennemsnitlige dagstemperatur ligger på 28-30 grader, med minimal eller ingen nedbør. Havtemperaturen når op omkring 25 grader. I juli og august blæser den nordlige vind, kendt som Meltemi. Denne vind kan være meget kraftig (ofte 6-7 på Beaufort-skalaen) og køler luften, men den kan også påvirke sejlplanerne for mindre færger og katamaraner.
Forår og efterår
Skuldermånederne byder på temperaturer mellem 20 og 25 grader. Nedbøren er statistisk lav i disse måneder. Havvandet er koldest i april (ca. 16 grader) og varmest i september. Turistmængden er markant lavere end i sommermånederne, hvilket letter presset på vejnettet og de offentlige transportmidler.
Vinter
Gennemsnitstemperaturerne falder til mellem 10 og 15 grader. Langt størstedelen af øens årlige nedbør (gennemsnitligt 350-400 mm) falder i disse måneder. I denne periode lukker størstedelen af hoteller, restauranter og turistbutikker, især i byer som Oia og Kamari, mens Fira fungerer som det administrative og funktionelle centrum for de fastboende.
5-døgnsudsigt (live)
Praktiske informationer
Valuta og betaling: Møntfoden er Euro (EUR). På grund af den græske skattelovgivning er alle forretninger forpligtet til at acceptere elektroniske betalingskort (POS-terminaler). Kontanter er dog nødvendige til busbilletter, mindre drikkepenge og småkøb. Der findes hæveautomater (ATM) over hele øen.
- Drikkevand: Ledningsvandet på Santorini stammer fra afsaltningsanlæg. Det er fuldt ud forsvarligt til personlig hygiejne, tandbørstning og bad, men anbefales ikke til at drikke på grund af en mineralsk og let saltet smag. Drikkevand købes generelt på flaske, som sælges bredt i supermarkeder og kiosker (periptero).
- Lokal transport: Det offentlige bussystem (KTEL) har sit hovedknudepunkt i Fira. Alle ruter starter og slutter her, hvilket betyder, at hvis man for eksempel vil fra Oia til Kamari, skal man skifte bus i Fira. Billetter købes direkte af konduktøren i bussen og betales kontant (priserne varierer afhængigt af ruten, typisk mellem 1,60 og 2,30 EUR). Der er desuden bil- og scooterudlejning tilgængelig. For at leje scooter kræves der specifikt MC-kørekort i Grækenland, og et internationalt kørekort kan være påkrævet for besøgende uden for EU.
- Elektriske installationer: Øen benytter 230 V og 50 Hz. Stikdåserne er af de europæiske standardtyper C og F.
- Tilgængelighed: De stejle områder langs calderaen byder på mange trapper, smalle og ujævne belægninger samt stejle stigninger, hvilket gør tilgængeligheden for personer med nedsat mobilitet eller kørestolsbrugere meget begrænset i disse byer. Byerne på østkysten (Kamari, Perissa) er bygget i et fladt terræn og tilbyder fuld tilgængelighed uden niveaukrav.
- Sundhedsvæsen: Santorinis almenmedicinske hospital (Santorini General Hospital) er beliggende i Karterados, tæt ved Fira. Øens apoteker opererer med vagtordninger, så der altid er et døgnåbent apotek tilgængeligt, og dette vagtskema hænger i vinduet hos alle apoteker.
Se mere på den officielle turistguide til Santorini: santorini.gr